Reitan Convenience Sverige (RCS), en førende aktør i dagligvarehandlen (convenience stores) i Sverige med over 400 butikker, annoncerede i dag udvidelsen af deres partnerskab med RELEX Solutions, leverandør af samlede supply chain og retail planning løsninger.
RCS er kendt for deres brands: Pressbyrån og 7-Eleven, som i øjeblikket bruger RELEX til at evaluere og optimere deres kampagner. Virksomheden har besluttet at udvide deres brug af RELEX’ kampagneplanlægningsløsning og etablere ét enkelt integreret værktøj til at forbedre forecasts, minimere manuelle opgaver og øge rentabiliteten af kampagner.
Tidligere var RCS afhængig af ældre systemer og regneark til at styre deres kampagneplanlægning. Dele af processen var dog manuel og tidskrævende. Efter en grundig leverandørudvælgelsesproces valgte virksomheden RELEX på grund af deres teams professionalisme, branchekendskab- og indsigt samt renommé inden for optimering af kampagneplanlægning.
“Vi er glade for at udvide vores partnerskab med RELEX Solutions og anvende deres ekspertise inden for automatisering og optimering af kampagneplanlægningsprocessen,” siger Marie Wedin, kommerciel direktør hos Reitan Convenience Sverige. “Det RELEX-drevne værktøj til kampagneplanlægning hjælper os med at forbedre salg og rentabilitet, samtidig med at vi minimerer manuelt kampagneplanlægningsarbejde og eliminerer dyre fejl.”
“Kampagneplanlægning er en meget kompleks og mangesidet opgave. Mange detailhandlere kæmper i dag for at optimere deres kampagner, da forbrugerne er mere prisbevidste end nogensinde,” siger Richard Daw, SVP Sales, Global hos RELEX Solutions. “Det er spændende at fortsætte vores rejse med Reitan Convenience Sverige og hjælpe dem med at optimere og integrere deres kampagneplanlægningsproces. Vi er overbeviste om, at vores løsninger vil skabe betydelige forbedringer i deres drift og bidrage til deres samlede succes.”